10.05.2013

Ved kirken

Hej!

Der er simpelthen så meget at fortælle om konfirmationen, og så meget jeg vil fortælle. Jeg har virkelig stor bloglyst nu, haha! Jeg vil gøre ret meget ud af mine konfirmationsindlæg, fordi den dag bare var så fantastisk som den kunne være. Derfor fortjener dagen i går flere indlæg i kronologisk rækkefølge. Vi starter ved kirken.

Som jeg sagde sidst, var tiden ved kirken ret morsom. Vi kom omkring halv tolv, hvor vi så skulle have taget billeder og gjort os klar. Vi stillede os i de rækker og i den side, vi havde fået besked på til generalprøven. Alle var nervøse, folk fik bare svedige hænder og bekymrede ansigstsudtryk også selvom der jo ikke var noget at være bange for. Vi stod i forhallen, og da dørene blev åbnet, begyndte vi at gå. Det hele gik fint, indtil der lige pludselig var en, der hviskede: "Det er omvendt!"
Så alle konfirmanderne måtte hurtigt skifte rækker, så der var en del mere tumult, end der burde.

Endelig var vi færdige, og vi gik ud, mens vi fik high fives og fist bumps af vores præster. Da jeg kom ud, stod Mia og nogle andre venner næsten lige ved udgangen, og der blev bare uddelt kram til alle sider! Det var simpelthen så hyggeligt. Der kom endda to fra mit hold, begge med roser, og den ene med en gave. Jeg smilede hele tiden, hvilket ikke ser helt godt ud på billeder, haha! Men vi fik da taget nogle - hvis ikke man skal sige mange, for min far glemmer ofte, at mit kamera tager otte billeder i sekundet, så når han lige holder udløserknappen inde i to sekunder ad gangen, ender det med ret mange billeder.






Min kusine havde sat hår og makeup, så hun var kommet om morgenen for at bruge en halvanden time på mig. Folk er bare så søde, altså!
Jeg ved godt, at I ikke kan se hele kjolen på disse billeder. Jeg håber (og tror), at der kommer nogle gode billeder senere, hvor man kan se hele kjolen. Men det er bare ikke let, når man ikke er særlig fotogen, haha.

xoxo Mille.

5 kommentarer:

  1. Superfin blog du har.
    Er helt vild med din kjole.. wow! :)

    SvarSlet
  2. Du er så smuk! Jeg håber at du havde en fantastisk dag. <3






    http://qwitten.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det havde jeg i hvert fald <3

      Slet
  3. Flot kjole og tillykke! :)

    Humanwithablog.blogspot.com

    SvarSlet