28.03.2013

I det kolde nord

Hej!

Nu er vi endelig hos min mormor og morfar oppe nordpå. Vi skal være her til på søndag og vi har mange spændende planer, så det skal helt sikkert blive hyggeligt! Vi må håbe, at hundene gider stille på til diverse fotoshoots. Jeg tvivler, men det er et forsøg værd!

Stort set hele dagen i går tilbragte vi hos Mia og co. Det var vildt fedt at se dem igen. Det er meget mærkeligt at være tæt sammen i to uger og derefter næsten høre noget til hinanden. Mia og jeg bestemte os for at gå tur med Tessie. Vejret var virkelig fedt, og humøret var højt, så det var en enormt hyggelig gåtur.
Jeg tog kameraet med, men der kom ikke super mange billeder ud af det og i hvert fald ikke mange gode, men det er tanken, der tæller!




Min mormor og jeg har lige været ude med Kashmir. Han har virkelig lært at opføre sig ordentligt, så han var en drøm at gå med. Igen var vejret fantastisk. Man kan jo næsten kalde det varmt! Dog gør det en stor forskel, om man står i solen eller skyggen.

Håber I nyder jeres ferie lige så meget som jeg gør!

xoxo Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar