07.01.2013

Første tegn på dyreliv

Hej!

Vi er nået til andendagen på vores rejse!
Vi skulle forholdsvis tidligt op om morgenen, så vi kunne køre til øens 'hovedstad', Kingscote, ved ottetiden. I Kingscote fik vi morgenmad på et slags hotel, mens vi aftalte nærmere om, hvad dagen skulle byde på. Planerne blev, at vi først kørte mod en dyrepark et stykke fra Kingscote.
I parken kunne man se de dyr, der lever i Australien. 


De første dyr vi kom forbi var kænguruer. De ville alle meget gerne have mad, og især en voksen en var ikke bange for at komme tæt på hegnet. Dog faldt min kærlighed på denne lille skønhed. En lille, hvid én, med de flotteste øjne.


Derefter hoppede vi ind til koalaerne. Der var tre voksne og en unge. Ungen måtte man ikke ae, men de andre nød opmærksomheden (dog uden at give udtryk for det, haha).


Efter også at have kigget ind til andre dyr, kom vi til kænguruerne. Disse kænguruer kom man ind til og kunne fodre, og de var i hvert fald meget glade for mad! Havde man mad, var man den bedste ven i verdenen.


Vi kom også forbi flere wallabies. De er simpelthen så kære! Og bare rolig, I skal nok få flere billeder af disse små skabninger senere.

Efter parkturen tænkte vi, at vi ville ned til det, der hedder Seal Bay. Det er en flot, blå strand, hvor søløver holder til. Det var de første vilde dyr vi så, med undtagelse af fugle og insekter.



Der lå sælerne så på stranden og nød livet, inden de skulle ud på havet for at finde mad.

Solen bagte ned, så vi bestemte os for at køre mod en strand, der hedder Vivonne Bay. Det er en forholdsvis kendt strand på øen, så vi var ikke alene. Men det var en super flot strand med gode bølger.





Aftensmaden var også i Kingscote. Køreturen var disideret farlig. Kænguruer og wallabies hopper rundt ude på vejene, og der er en lidt for stor risiko for at køre dem over. Vi hørte, at de lokale på øen sjældent kører efter kl. 20 pga. risikoen for at køre dyrene ned.

Vi nød i stor grad varmen! Det virkede allerede som lang tid siden vi var i Danmark.

Efter kommentaren og mine mange tanker, har jeg virkelig gjort mig umage med at redigere disse billeder. Jeg mener det virkelig, jeg har aldrig brugt så lang tid på at redigere billeder før. Jeg håber meget, at I kan se bare lidt forskel, og jeg håber, at I synes, at billederne er mere spændende end de ellers er.

xoxo Mille.

4 kommentarer:

  1. OMG!! Elsker billedet af babykænguruen og wallabien!!!

    SvarSlet
  2. Er du gaaaaal nogle gode billeder Mille! Det er jo ikke dig der er en dårlig fotograf, jeg tror bare ikke du har haft nok 'muligheder' med dit forrige kamera. Ej, glæder mig virkelig til at stjæle det fra dig næste gang vi ses!! (Hvis jeg får lov altså)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er simpelthen så sød, Cille <3
      Kun hvis jeg må stjæle dig også ;-) glæder mig!

      Slet