Selvfølgelig får jeg taget billeder af de to hunde, hver gang jeg er hos min mormor og morfar. Billederne bliver aldrig særlig gode, da lyset, der hvor de må være, aldrig er godt. Men det afholder mig ikke fra at tage billeder af de små bæster.
Den gamle er godt nok begyndt at få grå hår på snuden. Den lille er to år, mens den gamle er elleve. Jeg tror, at min mormor og morfar fik Massimo, da jeg var omkring de seks år gammel, så jeg kan godt huske deres gamle hund, jeg kan godt huske, at 'den nye' kom til, men alligevel har han bare altid være der. Selv da han var lige så høj som mig, var jeg ikke bange for ham. Han er det blideste væsen jeg kender.
Jeg håber ikke, at indlægget her blev alt for blødsødent, haha!
Fortsat god sommer!
xoxo Mille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar