18.07.2013

Desserts

Hej!

Tro det eller lad være. Dette indlæg handler om sundhed. Noget af det, der er aller sværest ved at holde en sund livsstil, er alle de usunde ting, man ikke kan spise. Eller kan man?
En del piger jeg kender, vil ikke røre usundt, om det så betyder, at de stirrer på ens mad indtil der ikke er mere tilbage. Det irriterer mig grænseløst, at de skal have et så anstrengt forhold til mad, der trods alt er noget vi har brug for. Selvfølgelig kan man sige, at man ikke behøver kage, kakao, chokolade og hvad ellers følger.
Cassey Ho, mit absolutte forbillede i fitnessverdenen, er helt inde i det, der kaldes clean eating. Nogle har måske hørt om det. Clean eating handler i store træk om, at spise så naturlige og uforarbejdede madvarer som muligt. Hun spiser generelt sundt og lever en sund livsstil, men samtidig har hun et begreb, der kaldes 'YOLO-meal'. Dette kan være en klam, fedtet pizza, kaloriebombe-lagkager og jeg ved ikke hvad. Jeg synes, at det er så inspirerende, da jeg ellers ikke ofte støder på fitnessinstruktører, der åbent og ærligt snakker om alle de usunde ting, de propper i munden.


Personligt vil jeg ikke kunne takke nej til alle de lækre desserter, der bliver stillet på bordet til fester, fødselsdage og familiekomsammener. Jeg kan ikke takke nej til alle de is, man bliver tilbudt, når man er på stranden. Og det er fint nok! Det handler ikke om det stykke kage du tog her i går, der betyder noget. Så længe du lever nogenlunde sundt i dagligdagen, gør det ingenting at tage en is i Spanien.

Noget jeg efterhånden (efter meget træning, haha) er blevet god til, at at føle efter og holde igen. Har jeg egentlig lyst til den is? Hvis ja, go for it! Hvis nej, hvorfor så tage den? Det handler om at føle efter.
Desuden synes jeg ikke, at man skal sige nej til den lækre dessert til venindens fødselsdag. Tag et lille stykke for at smage - og husk nu at nyde smagen, det er trods alt derfor vi spiser søde sager - og tak derefter pænt nej til andet stykke.

Jeg håber, at I forstår, at jeg ikke opfordrer til at spise usundt, men man skal heller ikke være bange for søde sager. Når dette er sagt, er det også et meget subjektivt emne, så hvad jeg føler, og hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis, hvad der er det bedste for andre! Men nu har jeg prøvet at give et lidt andet syn på de åh så forbudte retter.

Hvad er dit syn på dette?

xoxo Mille.

4 kommentarer:

  1. Jeg spiser ikke sådan noget, og jeg nedstirrer heller ikke andre der spiser sådan noget, for det er jo mit eget valg ;)

    Jeg vil dog også sige, at det er meget nemmere end jeg troede, at holde mig væk fra det usunde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe du har det sådan, er det jo super! :-) Jeg tror også det handler om øvelse, haha. Men det er sejt, at du har det sådan!

      Slet
  2. Jeg elsker disse indlæg, og er SÅ enig med dig! Jeg spiser ærlig talt altid lige som jeg har lyst, men prøver meget at fokusere på store sunde måltider, og så måske tage en snack indimellem. Synes at begrebet sund er at man regelmæssigt spiser sund mad, men stadig har plads til lidt søde sager. De piger som de nævner i starten af indlægget, synes jeg slet ikke har en sund holdning til mad.. Der SKAL være plads til de søde sager, det handler bare om begrænsninger <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig! Samme her, jeg spiser også som jeg har lyst, og det skal man da også. Og ja, de piger har jo en helt forskruet ide om sunhed, de er næsten bange for mad. Og selvom det ikke vedkommer mig, irriterer det mig så meget, at de ikke kan passe på sig selv.
      Er der ikke også noget, der hedder 80/20? Sund mad 80% og yolo-meals 20 :-) den synes jeg passer ret godt!

      Slet