20.06.2013

Sommer og sol

Hej!

Hold da op, hvor kan vejret skifte! Vores årgangs lærere havde besluttet, at vi i dag skulle til Dyrehaven og lave drager. Der var ikke mange, der var helt med på idéen, men af sted kom vi da. Vejret så godt nok ikke godt ud i morges, så jeg havde taget lange, sorte bukser på og fire lag trøjer. Bare for at være på den sikre side. Dog må jeg allerede smide de første to lag, kort efter vi er begyndt at cykle, og på den halve time det tog os at cykle derned, var der klaret helt op. I Dyrehaven (der hvor vi skulle være) var ingen træer, så vi var i den bagende sol i flere timer. Heldigvis havde jeg forberedt mig ved at tage solcreme og shorts med hjemmefra, så jeg endte i sommertøj - og nu med en forholdsvis fin kulør.


Ellers tror jeg lige, at jeg vil bruge lidt tid på at besvare jeres spørgsmål fra min spørgsmålsrunde. Det er egentlig for dårligt, at jeg endnu ikke har svaret på dem. Men de kommer senere i dag!

xoxo Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar