17/05/2013

Og desserten

Hej!

Jeg tænkte, at vi lige kunne tage konfirmationens sidste indlæg - nemlig desserten og hvad dermed følger. Nu er det jo faktisk også over en uge siden jeg blev konfirmeret. På en eller anden måde føles det som meget længere tid, og samtidig er der mærkeligt, at tiden er gået så hurtigt.

Til dessert havde vi bestilt to enorme kager. De var begge med noget creme, jordbær og chokoladestykker. Derudover var der et lag marcipan udover og nogle roser - også i marcipan. Den smagte simpelthen så godt! Man kunne godt tro, at det ville være lidt kedeligt kun med kage (selvom der også var både slik og chokolade udover det, men alligevel), men overraskende nok synes jeg ikke, at det gjorde noget. Kagen mættede og smagte fantastisk, så det var jo helt perfekt.



Det viste sig, at vi ikke helt var færdige med taler og sådan, for mine to fastre og min onkel havde nemlig også et indslag. Det var en quiz, så bordene skulle opdeles i hold, og så skulle der bare svares. Jeg skulle også selv udfylde det, for mine svar var de rigtige (lige meget om jeg så egentlig svarede rigtigt eller ej, haha... min hukommelse er ikke god). Jeg hørte rygter om folk, der var helt forkert på den, mens der var andre, som fx min kusine, der havde været så smart at spørge mig om noget af det inden dagen. Det var da en sjov konkurrence, hvor der virkelig blev gået til den!


Til allersidst viste det sig, at mine forældre også havde skrevet en sang, der handlede om mig og min fotointeresse. Der blev blandt andet sunget om, at "nu har hun endelig penge, men det varer ikke længe, før hun køber sig et nyt objektiv'. Og det havde de så ret i, haha.

Så er vi færdige med konfirmationen! Jeg håber I har nydt indlæggene og er blevet i godt humør af at læse dem. Jeg takker mange gange for alle jeres hilsner og kommentarer, I er jo bare de bedste ♥

xoxo Mille.

4 kommentarer: