09/03/2013

Vejen til skarpere billeder

Hej!

Nu har jeg brugt en del tid på dette sjove indlæg! Det er et hårdt arbejde, så jeg håber I kan lide det. Jeg har prøvet at gøre det så lidt teknisk som muligt, men en del teori skal der dog til.
Jeg har udvalgt tre små tricks, der alle hjælper lidt med til, at du får meget flottere billeder i fremtiden.

Lukkerhastighed

På Canons kameraer hedder det Tv, på Nikons S. Der kan du selv sætte din lukkerhastighed. Kort sagt er lukkerhastigheden den tid, kameraet lader lys ramme sensoren. Er lukkerhastigheden for hurtig, bliver der ikke lukket nok lys ind, og derfor bliver billedet mørkt - i nogle tilfælde næsten helt sort. Er den for langsom, risikerer du, at billedet bliver helt sløret. Lukkerhastigheden er derfor en meget vigtig del af det at tage billeder.
Så for at få skarpe billeder er denne tommelfingerregel god at kunne: Lukkerhastigheden skal minimum være 1/din brændvidde.
Brændvidde er den zoom du bruger. Så er du zoomet helt ind på dit 200mm objektiv, skal lukkerhastighed mindst være 1/200. Bruger du derimod stativ, behøver den kun at være 1/100. Hvis du skal tage billeder af noget i bevægelse, er en god lukkerhastighed 1/500 eller hurtigere.


Blændetal - the Sweet Spot

Når man lige har fået et nyt objektiv med stor blændeåbning, er der ofte tendens til at bruge det laveste f-tal hele tiden. Det gjorde jeg i hvert fald. Men det skal man dog passe på med. Billedet kan nemlig risikere at blive uskarpt.
Alle objektiver har nogle indstillinger, hvor de er skarpere end andre. "Sweet Spot" ligger oftest 2-3 f-stop mindre end den største blændeåbning. Mit objektivs (50mm 1.4 USM) sweet spot ligger derfor omkring f/1.8 eller f/2. Man kan i den grad se forskel på 1.4 og 2!


Til 50mm objektiver kan man bruge dette skema til at finde objektivets sweet spot:

Hvis det højeste blændetal er f/1.8, bør f/2.2 bruges.
Hvis det højeste blændetal er f/1.4, bør f/1.8 bruges.
Hvis det højeste blændetal er f/1.2, bør f/1.6 bruges.

Dette er selvfølgelig ikke gældende for alle objektiver. På meget dyre objektiver er uskarpheden næsten ikke mærkbar, mens der på billigere objektiver er større risiko for uskarphed.



Iso-støj

Det er rart at have kontrol over iso'en på sit kamera. Det er let bare at sætte iso'en op, hvis man tager billeder i dårligt lys, men skal man nu også det? Der er sikkert mange, der allerede kender til dette fænomen, men sikkert også mange, der ikke gør. Ikke fordi der er noget galt med det, men ganske simpelt fordi de ikke har tænkt over det.
Iso-støj.
Iso-støj er betegnelsen for de gryn eller korn, der kommer på billeder, hvor iso'en er sat højt op. Iso under 1250 giver ikke særlig meget støj, men sætter man den over det, er der stor risiko for støj. 


Det er ikke svært at se forskellen.
Så prøv, hvis du kan, at sætte iso'en ned. Derved får du meget 'blødere' billeder. Nogle gange skal du dog ikke være bange for at sætte den op! De fleste kameraer er også lavet til at dæmpe støjen. Igen, du får hvad du køber for.


Jeg håber I kunne bruge disse tricks! Det har været rigtig sjovt at lave, så jeg tror ikke det bliver sidste gang.
Hvad synes I?

xoxo Mille.

9 kommentarer:

  1. Alt det med kamera osv. siger mig ingenting, men fedt at du gider at bruge tid på det! + super sød blog du har. :)

    //miaekholm.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej!
      Jeg har intet kamera, men rådene lyder gode nok ;-)
      Tag et kig på min blog, og læg evt en kommentar?
      Knuz Katarina...

      Http://girlistuffs.blogspot.com

      Slet
  3. Fedt indlæg, forstod ikke så meget - men kan helt sikkert bruge det, da jeg ikke ligefrem er kameraekspert ;-)
    - behindtheattitude.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, øv. Prøvede at gøre det så forståeligt som muligt :( Men tak!

      Slet
  4. Hej Mille :-)

    Fedt indlæg, jeg har selv stor interesse for fotografering. Jeg har dog ikke et kamera til mig selv, og planlægger at ønske mig et - Har du et forsalg til et mærke og evt. model? Jeg har fotograferet med min fars kamera mange gange, men det er utrolig tungt (Det er vel et Canon camera til små 16.000 med tilbehør). Så jeg kunne godt bruge et kamera til min egen størrelse, helst til under de 5000 kr. - Har du nogle forslag? :-)

    Tak på forhånd.

    Mvh. Anonym

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Det er fedt med et kamera, godt ønske, når man interesserer sig for fotografering! Mit 7D er også meget tungt, haha. Som du selv siger ville det være smart med noget under 5000kr - i hvert fald i starten. Hvis du vil starte helt fra bunden og virkelig lære en masse og se om det er noget for dig, ville jeg anbefale et 1100D.
      Mit første spejlrefleks var et 1000D (så altså modellen før) og det var super til at komme ind i fotografering med! Det er let at navigere rundt i, let at bære og giver bare en super godt start! Hvis du mener, at 1100D altså er alt for dårligt, så ville jeg op til 650D. Det har vippeskærm og er også let at finde rundt i og også god til bedre amatører. Jeg ved ikke helt, hvad det koster, men det er vist omkring de 5000.

      Nu kender jeg dig ikke ud fra andet, end hvad jeg har hørt, så jeg ved selvfølgelig ikke, hvor god du er!:-) Hvis du føler du har styr på det, er 600 eller 650D super gode, men hvis du bare gerne vil tage gode billeder let og sjovt, så er 1100D nok bedre! - husk, det er fotografen, ikke kameraet, der tager billedet :-)

      Held og lykke! Jeg håber du kommer godt ind i den store verden af fotografi!

      Slet