04/03/2013

En forårsdag

Hej!

Første dag med normal skole efter vores emneuge er gået stille og roligt. Det meste af dansktimen gik på at snakke om vores avis og uddele nye siddepladser. Vi fik også vores boganmeldelse tilbage (kan I huske den?). Det gik helt super med den, så det er helt okay at tænke tilbage på de mange timers hårdt slid!
Da jeg kom hjem måtte jeg sidde i lang tid og overtale mig selv til at tage løbetøjet på. Humøret var ikke lige til det, men ud kom jeg, og hold da op en dejlig tur! Da jeg stod forpustet ude foran vores hus gad jeg næsten ikke ind, fordi vejret simpelthen bare var så lækkert. Sol og varme, kan man jo næsten kalde det!


I weekenden fik jeg et par løbebukser i forsinket fødselsdagsgave af min moster. Det er rart endelig at løbe med ordentlige bukser! Jakken er min fars, som jeg har gjort til min, haha.
Mit nytårsforsæt lød på "løb hver anden dag". Jeg ved ikke om jeg holder den, men egentlig er jeg ligeglad. Jeg løbet mindst 1 gang om ugen, og oftest to! Det er fedt at kunne mærke, at det faktisk hjælper!

Resultatet af, at jeg dyrker forholdsvis meget motion er, at jeg spiser mere og mere. Hele tiden. Morgenmad, frokost, efterfrokost, efter-efterfrokost og aftensmad. Sådan cirka. Her forleden læste jeg noget om, at avocadoer skulle være rigtig gode for kroppen. De giver huden fugt, og hvis man spiser 1-2 om ugen, skulle man gerne tabe et par centimeter om taljen efter et år!
Hvis det virker er det jo bare super fedt, hvis ikke, jamen så nyder jeg bare den lækre smag!


Efter løbeturen stod den igen på mad. Denne gang min sædvanelige morgenmad (havregryn med mælk og rosiner) + noget kiwi/vanilje yoghurt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes altså at morgenmad smager bedre om eftermiddagen...



I morgen har jeg planlagt et indlæg til jer, og onsdag skulle jeg gerne have tid til at blogge også. Maries dramahold skal snart give forestillinger, så Marie har ikke tid til vores sædvanelige Vampire Diaries-eftermiddag.

Man må da sige, at dette indlæg har været lidt anderledes end mine normale indlæg. Jeg vil ikke undskylde for, at det er langt, og at jeg har skrevet meget, for jeg har bare haft så meget at skrive, at ordene bare er kommet af sig selv. Det er sikkert solen der giver mig så meget energi, haha.

I må have en forsat god mandag, og nyd jeres tirsdag også!

xoxo Mille.

4 kommentarer:

  1. Avocadoer er vildt godt, og så indeholder de det sunde fedt!! Jeg er begyndt at spise det på rugbrød, virkelig noget af det bedste <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er fantastiske! Det smager himmelsk <3

      Slet
  2. Åh hvor fedt med en løbetur! Gid det var mig der havde tiden til det! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps!
      Ah, den er slem hvid man ikke har tid :( håber du finder tiden på et tidspunkt!

      Slet