25.02.2013

Last day down under

Hej!

Vi er nået til den sørgelige afslutning. Sidste dag i Sydney og sidste dag i Australien. Denne dag blev bare brugt på det vi ikke fik nået de andre dage. Så ren afslapning rent ud sagt. En formiddagsdukkert på Bondi Beach er jo ikke helt dårligt!





I må ikke tage jer af mine flotte ansigtsudtryk. Det er svært at være smuk, når man koncentrerer sig om ikke at drukne i det tårnhøje, stærke bølger, haha!

Efter et bad derhjemme var det ned til byen, så som sædvanligt 333'eren til Cirkular Quay. Mias mor havde hørt om et sted, der hed Pancakes on the Rocks, som skulle være et must, når man er i Sydney! Børnene synes selvfølgelig det var en god idé, og så drog vi alle derhen. Vi fik de lækreste (chokolade)pandekager med massere af is og bær. Totalt lækkert! Så hvis nogen skal til Sydney, så kan Pancakes on the Rocks klart anbefales.


Da vi alle havde spist os mætte, måtte vi jo bestemme os for, hvad der så stod på programmet. De fleste ville gå rundt på The Rocks, men min far og jeg var mere til at tage ned til Operahuset. Ind til videre havde vi kun set det på afstand, men jeg synes ikke jeg kunne forlade Sydney uden at have været tæt på. Der er noget helt specielt ved at gå rundt ved det smukke bygningsværk (man bliver lidt stolt af at være dansker). Fra huset kan man se havnen, Botanisk Have og en flot skyline. Jeg tror jeg har sagt det før, men det kan ikke siges for mange gange: jeg elsker Sydney. Uden tvivl min yndlingsby.





Vi mødtes igen og drog hjemad. Det var noget sørgeligt at forlade vores lejlighed og tage bussen tilbage til byen med al bagage. Vi tog også et par farvelbilleder fra peronnen kort før vi tog toget til lufthavnen.
Turen hjem var lang. Noget helt andet end ud, især fordi jeg personligt ikke havde vildt meget at se frem til. Selvfølgelig ville det bliver hyggeligt at komme hjem, det var slet ikke det! Men tror alligevel godt de fleste kan forestille sig det.
Det var den tur. Jeg håber meget I har nydt at følge med! (hvis ikke I har været her fra starten af, kan I gå ind under kategorien "Australien 2012/2013". Der er alle indlæggene fra turen). 
Jeg har en positiv overraskelse! Da jeg ville overføre billederne fra fødselsdagen, kom alle min fars billeder fra Australien med! Der er flere billeder af mennesker og sådan, så lidt anderledes billeder end jeg har vist jer. Jeg tror I får et par indlæg med dem også senere. Det håber jeg I glæder jer til ligesom jeg!

xoxo Mille.

10 kommentarer:

  1. Rejste i med noget bestemt selskab? :)

    SvarSlet
  2. Jeg er ikke helt sikker på hva du mener, men det var ikke en booket tur med et bestemt selskab. Vi bestilte det hele 'hver for sig', så det var ikke en pakke :-) indenrigs rejste vi med Qantas og derhen og hjem var Singapore Airlines :-) håber jeg fik svaret på dit spørgsmål!

    SvarSlet
  3. Det var altså ikke sidste dag, vi var on the Rocks - det var anden sidste dag :-)
    Men fede billeder!
    Og til sidst vil jeg gerne lige fratage min mor æren for at have hørt om Pancakes on the Rocks - det var vores australske venner, der anbefalede det :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nånå. Husker det sådan, og igen: billederne er delt op efter dage, så det stoler jeg på. Problemet er bare, at kameraet ikke kender begrebet tidsforskel :(
      Din mor tog æren, i hvert fald.

      Slet
    2. Ok, men så må er det nok pga. tidsforskellene, at de lige præcis er kommet under samme dag. For jeg tjekkede lige vores dagbog :-P

      Og så vidt jeg husker, tog hun altså heller ikke æren ;-)

      Men vi kunne godt bruge en Pancakes on the Rocks i Danmark!

      Slet
    3. Det er det uden tvivl.
      Har også lige kigget vores dagbog igennem, og det viste sig, at jeg har haft ret i stortset alt jeg har skrevet. Det eneste, der er galt er, at jeg har skrevet hele indlægget som sidste dag, mens alt det, jeg har skrevet i virkeligheden er sidste HELE dag. Dog har jeg jo skrevet, at vi så tog toget ned til lufthavnen, selvom det selvfølgelig var dagen efter.. Bliver så forvirret af de mapper, der! Stoler fuldt og fast på dem, selvom det viser sig, at jeg ikke kan.

      Det kunne! Pancakes on the Rocks - Copenhagen style, haha.

      Slet
  4. Åh nogle flotte billeder, og hvor ser det bare lækkert ud! Misundelse her fra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det var det virkelig også..

      Slet