12.01.2013

Hej alle.

I kender mok alle det med at blive ældre. Der kræves mere af en, skolen kræver mere tid og samtidig vil man også gerne have lidt fritid. Min fritid bruger jeg primært på bloggen her. Resten hedder skole og træning.
Jeg elsker at blogge, tro mig! Og med alle de sidevisninger og kommentarer kan jeg ikke andet end at blive glad og mene, at I er verdens bedste læsere! Jeres kommentarer redder min dag igen og igen, og jeg bliver simpelthen så lykkelig, når jeg ser at mine sidevisninger er gået fra ca. 20 om dagen til over 50 om dagen! Det er helt vildt!

Men igen. Krav. Vi får flere lektier for, flere afleveringer, vi træner basket mere, jeg skal dømme mere og nu, her i går, fik vi besked på, at vi skal løbe hver anden dag. Med alle disse ting er der simpelthen ikke nok tid til at blogge. Jeg er stoppet til japansk for at få mere tid, og det giver virkelig luft.

Bare rolig, jeg stopper ikke med at blogge. Jeg elsker denne blog for højt til, at det ville ske.
Men jeg skruer gevaldigt ned. Der bliver IKKE blogget hver dag. Jeg vil gøre hvad jeg kan, men bloggen ligger desværre nederst på min prioritetsliste.
Jeg bliver aldrig en af de bloggere, der har flere hundrede sidevisninger hver dag og tyve kommentarer på hvert indlæg, men jeg er mig, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde bloggen i live.

Det var så et langt, ensformigt indlæg, men jeg tror i forstod meningen! Jeg elsker jer!

xoxo Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar