Hej!
Undskyld for manglende blogning i går, men I var advarede... Der bliver nok heller ikke den vildeste blogning det næste stykke tid. Jeg undskylder meget! I er jo nogle fantastiske mennesker!
Men her får I lige et knapt så positivt indlæg.
De seneste dage har været okay, men ikke så perfekte som de kunne være. Mandag forstuvede jeg min finger til træning. Også i mandags gik jeg ned i træningen. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. Da jeg kom hjem græd jeg videre. Så perfect. I går fik vi tysk tilbage. Det blev til et 7-tal. Tilfreds? Nej. Vi var til præst, hvilket gik fint. Det var meget hyggeligt. Da jeg kom hjem skyndte jeg mig igang med matematikken (fsa'en), men nåede kun lige et par opgaver før jeg skulle afsted igen. Kom for sent til træning, dels pga. lektierne, dels pga. jeg kørte til den forkerte hal. Træningen var okay, men var ikke oppe at ringe. Jeg følte mig meget langsommere end normalt, og jeg var da også lige ved at byde ned igen. Efter træning skulle vi i styrketræning til introduktion. Det gik nogenlunde, men fik virkelig mindreværdskomplekser da vi skulle løfte os op i en stang eller noget. Jeg kunne slet ikke. Vi var tre, der ikke kunne og to der sagtens kunne.
Det er ret forfærdeligt, da den ene af dem, der godt kunne (hun er skide sød, det er ikke det!) aldrig styrketræner derhjemme. Jeg styrketræner 20 min, 5 dage om ugen siden første uge af sommerferien (og trænede og lidt før det). Det hjælper ingenting, når man som mig ikke er bygget til sport.
I dag fik vi matematik tilbage. Det var bare en fsa vi fik et par timer til i skolen. Fik også et 7-tal. Et forfærdeligt 7-tal. Når jeg ser på den nu, er der bare mange 'nervøsitets-fejl'. Fx stod der, at et æble kostede 2kr, og hvad gør Camilla, hun sætter det ind i ligningen som 1kr. Der var også andre ting, hvor jeg bare står
Undskyld for manglende blogning i går, men I var advarede... Der bliver nok heller ikke den vildeste blogning det næste stykke tid. Jeg undskylder meget! I er jo nogle fantastiske mennesker!
Men her får I lige et knapt så positivt indlæg.
De seneste dage har været okay, men ikke så perfekte som de kunne være. Mandag forstuvede jeg min finger til træning. Også i mandags gik jeg ned i træningen. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. Da jeg kom hjem græd jeg videre. Så perfect. I går fik vi tysk tilbage. Det blev til et 7-tal. Tilfreds? Nej. Vi var til præst, hvilket gik fint. Det var meget hyggeligt. Da jeg kom hjem skyndte jeg mig igang med matematikken (fsa'en), men nåede kun lige et par opgaver før jeg skulle afsted igen. Kom for sent til træning, dels pga. lektierne, dels pga. jeg kørte til den forkerte hal. Træningen var okay, men var ikke oppe at ringe. Jeg følte mig meget langsommere end normalt, og jeg var da også lige ved at byde ned igen. Efter træning skulle vi i styrketræning til introduktion. Det gik nogenlunde, men fik virkelig mindreværdskomplekser da vi skulle løfte os op i en stang eller noget. Jeg kunne slet ikke. Vi var tre, der ikke kunne og to der sagtens kunne.
Det er ret forfærdeligt, da den ene af dem, der godt kunne (hun er skide sød, det er ikke det!) aldrig styrketræner derhjemme. Jeg styrketræner 20 min, 5 dage om ugen siden første uge af sommerferien (og trænede og lidt før det). Det hjælper ingenting, når man som mig ikke er bygget til sport.
I dag fik vi matematik tilbage. Det var bare en fsa vi fik et par timer til i skolen. Fik også et 7-tal. Et forfærdeligt 7-tal. Når jeg ser på den nu, er der bare mange 'nervøsitets-fejl'. Fx stod der, at et æble kostede 2kr, og hvad gør Camilla, hun sætter det ind i ligningen som 1kr. Der var også andre ting, hvor jeg bare står
I diktaten i dansk gik det så okay, kom på "førsteplads" med 88 noget %. Det er fint nok. Den foregik på computer, hvilket resulterede i, at jeg skrev 'alrdig' i stedet for 'aldrig'. Hm.
I dag står på styrketræning og fsa.
Jeg har virkelig lyst til bare at give op. Stoppe med styrketræning, altså. Jeg orker det ikke. Jeg bliver altid depressiv når jeg tænker på det. Desværre, kan man vel sige, haha, er jeg for stædig til at give op. Jeg ville hade mig selv for at stoppe. Men jeg vil det ikke. Jeg har slet ikke overskud til det.
Undskyld, jeg bør være positiv, og ikke udsætte jer fantastiske læsere for mine problemer.
xoxo Mille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar