30.06.2013

Perfection

Hej!

Nu fik jeg tid til et nogenlunde ordentligt indlæg, haha. Som sagt er ferien rigtig skudt af! I fredags var jeg til hyggeaften hos Amalie, fordi hun havde fødselsdag. Jeg mødte en masse nye mennesker, og generelt var det bare virkelig hyggeligt! I går tog vi så i biografen, min mor, søster og jeg. Min far er i sommerhus og gøre det i stand til når vi andre kommer. I biografen så vi Silver Linings Playbook, en virkelig sød film, som jeg overvejer at skrive en lille anmeldelse om. Jeg tror den har kørt i biograferne i noget tid, for der var virkelig få mennesker inde at se den, haha. I samme anledning spiste vi også på café og kiggede på tøj i centret. Jeg fik faktisk to ting, noget af en overraskelse, især fordi jeg ikke har kunnet finde noget tøj i alt for lang tid! Men jeg lover jer - det skal I nok få at se!
I dag stod den så på loppemarked, hvor jeg kom hjem med de bukser I så i sidste indlæg + et par sko.

Ellers har jeg leget lidt rundt i photoshop med nogle forskellige ting. Ét resultat er følgende:


Meget artistisk, haha!

Ellers har jeg næsten en hel uge hjemme! Det er noget af en rekord, haha. Egentlig har jeg ret mange planer, så vildt meget fritid får jeg nu ikke. Derefter tager jeg tre uger afsted, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre med blogning. Jeg har i forvejen næsten ikke 'stof' til almindelig hverdagsblogning, så hvordan jeg skal få lavet så mange planlagte indlæg er mig noget af en gåde.

xoxo Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar