22.03.2013

Påskeferie i snevejr

Hej!

Glædelig påskeferie! Det var tiltrængt. En uge til at komme ovenpå igen er altid godt. Jeg troede lige, at vejret havde tænkt sig at blive bedre, og sol fik vi da også, men blev lige overrasket, da jeg kiggede ud i håb om mere sol, og fandt ud af, at sneen var begyndt at falde igen. Det er ikke det fedeste at gå til påskeferie, når sneen øderlægger alt forår. Og jo mere sneen falder, jo mere bliver man i tvivl om, om der når at blive godt vejr til d. 9. maj.



Jeg undskylder billedernes kvalitet! Jeg kunne ikke finde vores hvide computer, så billederne er redigerede i iPhoto og beskåret online - det er nok der kvaliteten sank betydeligt.

Min ferie bliver meget hyggelig. Skal finde nogle dage med Amalie, så vi kan komme igang med at sy. Onsdag, tror jeg, skal vi mod Jydelandet op til Mia og til min mormor og morfar. Begge steder skal jeg nok tage billeder! Desværre må jeg nok også til at kigge på to danskafleveringer - en boganmeldelse og en fsa (som vi skulle have lavet som terminsprøve, men da ingen er sikre på, hvordan det kommer til at stå til med lockout, blev det bare en aflevering i stedet).
Hvad skal I i ferien?

xoxo Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar