New Years Eve - Down Under style

Hej igen!

Velkommen tilbage til nytårsaften! På en måde skete der nærmest ingenting i dag, men samtidig er der utrolig meget at skrive. Vi kan jo starte fra en ende af.

Vores planer var, at vi skulle sidde i Royal Botanic Garden i Sydney. Det eneste problem var, at vi selvfølgelig ikke var de eneste. Man skulle gerne være derinde kl. 13 for at få pladser. Det vi havde tænkt os var, at fædrene drog til byen og spærrede pladser, og så kunne vi sidde derinde på skift. Så de tog med 333'eren, mens vi andre (undtagen min mor) tog rundt i vores eget kvarter for at se lidt efter tøj der.

Kun Rasmus købte noget, og da vi andre ikke var helt vilde med butikkerne, tog vi tilbage til lejligheden. På vejen mødte vi så min mor, der kom med en ret så vigtig nyhed. Man kunne ikke spærre pladser i Botanisk Have. Vi gik med god fart tilbage til lejligheden og begyndte at pakke mad, solcreme, tæpper, kortspil osv. Vi fik et par opkald fra fædrene. På et tidspunkt ringede min far: "Smid alt hvad I har i hænderne!"
Så det gjorde vi. Pia og Rasmus bar vores tunge madkurv. Vi styrtede ned til bussen, hvor vi heldigvis ikke ventede så længe. Vi masede os ind i bussen, for selvom det var en stor bus, kunne vi godt se, at der var lidt for mange mennesker, der skulle med. Da vi endelig havde fundet nogle steder at stå i den propfyldte bus, var det afsted. Det skal lige siges, at ikke alle, der skulle med på bussen kom med, da der simpelthen ikke var plads.

Vi var ret nervøse for om vi ville nå det. Det virkede som om, at bussen kørte meget langsommere og stoppede meget oftere end den plejede. Vi havde aftalt, at min far ville gå ud af Botanisk Have og vente ved busstoppestedet, så vi ikke skulle til at lede efter indgangen på egen hånd. Da 333'eren stoppede, styrtede vi ud, mødtes med min far, og spurtede så godt vi kunne ned mod åbningen. Der var lukket.

På en eller anden mærkelig måde, fik vi mast os forrest i den lille kø, der var ved at opstå ved afspærringen. De sagde, at der var optælling derinde, da de havde lukket de 6000 ind, der måtte komme ind. Men det kunne jo være, at de mente, at der var plads til flere. Jeg ved ikke med de andre, men jeg var ret nervøs for, om vi ville komme ind. Der var spærret af, og det føltes som om vi ventede i meget lang tid. Men vi tabte aldrig modet. Lige så stille (nej, faktisk uhyggeligt hurtigt) dannede der sig en enorm kø bag os. I det mindste var vi forrest. Endelig lukkede de porten op! Der blev mast, skubbet, løbet, råbt, skreget og møvet for at komme først ind. Man skulle gennem flere check, så det gjaldt bare om at holde sig forrest. Det gjorde vi heldigvis allesammen, og så var vi inde!

Min far og Mias far havde fundet en super plads med udsigt over Harbour Bridge. Der var virkelig varmt. Solen var nådesløs over for os, der sad på et tæppe i midten af det hele uden skygge. Udover, at man sad uden noget til at dække for solen, var der heller ikke en vind, der rørte sig. Vi børn ledte efter skygge. Der var ikke meget plads, men til sidst fandt vi en lille plet, hvor solen ikke kunne nå os. Der bredte vi vores håndklæder og begyndte at spille kort. På det tidspunkt var kl. omkring 14, og ja.. I ved jo hvornår man går ind i det nye år.
Det blev til rigtig mange timers kortspil, men vi havde det nu hyggeligt.

Klokken 21 sendte de smagsprøver af fyrværkeriet. Der var der allerede forholdsvis mørkt. Efter det lille show, blev vi nødt til at finde et nyt sted at sidde. Vi endte med at sidde i en gadelygtes skær og spille mere kort. Jeg havde sat stativet klart til når det endelig skulle gå løs. Humøret var højt i hele parken, og det var en hel vild oplevelse at sidde blandt så mange mennesker, der bare var glade og venlige. Over 6000 mennesker samlet på samme sted i fred og ro.
Endelig nærmede klokken sig 24! Alle havde rejst sig op og stod klar med kameraer og kikkerter. En mund på broen (se billedet nedenfor) talte ned og så gik festlighederne ellers løs!

Efter showet blev der klappet og hujet, og folk begyndte mere eller mindre lige så stille at bevæge sig mod udgangen. Der var skilte rundt omkring, fx skulle man til Bondi, skulle man blot følge skiltet hvor der stod "Busses to Bondi", og der kom der så busser, der transporterede en hjem kl. 1 om natten. Det var ikke en vild lang aften, men det gjorde mig ingenting at være i seng så tidligt nytårsaften. Vi skulle og også gerne være klar til næste dag, og efter næsten 12 timer i en park var det nu meget rart at komme hjem.

Billedet ovenover viser, hvor roligt 6000 mennesker kan komme fra et så stort event midt om natten.

Dette var min første offentlige nytårsaften (kan ikke huske hvad vi lavede sidst i var i Australien i 2001 eller noget) og det var en vildt fed oplevelse! Det var bare hyggeligt og fedt at være en del af fællesskabet i sådan et stort event!

I aften skal vi til en familiesamling med kusiner, fætre, granfætre og grankusiner. Det bliver vildt hyggeligt! I morgen har jeg to kampe, så det bliver lidt crowdet.
En lille update omkring mine nytårsforsætter! Jeg er blevet ret god til at løbe, og har faktisk også være ude i dag. Så det er fedt. Angående photoshop er jeg også klart blevet bedre, og hvad kameraet angår, er det også blevet brugt lidt flittigere. Desuden er jeg blevet bedre til at tage billeder af mig selv. Hvad synes I om det, forresten?

xoxo Mille.